Rejs sikkert

Bogen du skal læse inden din næste rejse

Populær guide om rejsesikkerhed genudgives i en ny og opdateret version

”Rejs sikkert: Guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser” af Tanya Spencer og Chris Poole.

Rejs sikkert: Guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser

Det absolut sidste eksemplar af den anmelderroste bog ”Rejs sikkert – guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser” er nu solgt. Men efterspørgslen er stadig stor, og emnet er ikke blevet mindre relevant med årene, så derfor har forfatterne opdateret den populære rejseguide og genudgiver bogen med release den 17. Maj 2011.

Som noget helt nyt lancerer de to konsulenter og forfattere i forbindelse med genudgivelsen også en Facebookside. Her vil man kunne læse om andres brug af bogen og dele rejseoplevelser og erfaringer, og forfatterne vil over de næste seks måneder jævnligt lægge nye rejseråd ud på facebook – første gang den 1. juni. <http://www.facebook.com/groups/180363468681162/>

Guiden, som er skrevet af to eksperter i rejsesikkerhed og voldsforebyggelse, Tanya Spencer og Chris Poole, er fuld af gode råd om, hvordan du kan undgå eller håndtere alt fra lommetyveri, valg af et sikkert hotelværelse til mere alvorlige trusler som terrorhandlinger eller bortførelser. Bogen indeholder også oplysninger og råd om, hvordan du i et fremmed land kan reagere på livreddende måder i kriser, for eksempel ved naturkatastrofer. Aktuelle begivenheder rundt om i verden, hvor danskere har været involveret i eks. pirat-kidnapninger eller jordskælv, sætter bogens mange gode råd i et endnu mere værdifuldt lys.

Hele vejen igennem “Rejs sikkert” deler mange kvinder deres rejseråd og erfaringer.

Det siger brugerne af ”Rejs sikkert”

Så det er bedre at være ’safe than sorry’, som man siger og her er bogen med sine fornuftige råd, trods sin noget tørre tekst, et godt køb” Helle Hellman, Politiken.

Rejsesikkerhed handler ikke om, at fjerne alle trusler mod rejsende rundt omkring i verden. Det handler derimod om, at håndtere risikoen for at en given trussel vil påvirke dem. Denne bog er et godt redskab for den rejsende, til på en nem og overskuelig måde, at tilegne sig disse færdigheder.” Dorthe Borum, forretningsrejsende og ansvarlig for rejsesikkerhed i en større dansk virksomhed.

Denne bog indeholder en række lettilgængelige råd og vejledning omkring hvordan du får din rejse (privat såvel som erhvervsrejse) til at blive en positiv oplevelse Trine Plambech, senior designer og forretningskvinde

Dette er den perfekte gave! Til hustruen, veninden, datteren (teenager eller voksen), moren, den ansatte. Hvem vil ikke gerne give sikkerhed til dem, de holder af – eller dem, der er værdifulde for dem? Jytte Hollender, underviser, foredragsholder og coach

“Bogen er et must for alle kvinder – og ligeledes mænd – som rejser meget, og er både inspirerende og lærerig.” Lena Lauridsen, konsulent, cross-culture training & relocation og forfatter til ”Verden kalder”

“Rejs sikkert” kan købes igennem alle boghandlere eller online her.

ISBN: 978-87-91171-95-6